Udtalelser

Eventyrlig, fantastisk, dragende, engageret – og sådan kunne jeg blive ved, når jeg tænker tilbage på et drama forløb i Toften efterår 2013, med dramapædagog Jane.

Børnene fik en fantastik oplevelse og de udviklede særligt deres sprog gennem denne periode. Børnene flyttede grænser og fik oplevelsen af, at være ligeværdige i fællesskabet.

Stemningen og energien som opstår gennem brug af lys og skygge er helt særlig. Alle børnene kunne være med på deres præmisser og pludselig oplevede børnene at sproget ikke var en hindring. De brugte deres krop og deres dukker som udtryksmiddel.

Vi kan varmt anbefale et sådan forløb i alle institutioner.

Lene Krabbe-Sørensen

Souschef

 

“Forestillingen “Prins Lindorm” var fantastisk godt. Alle børnene lyttede intenst. Kulissen var fantastisk oppe på bakken mellem birketræerne og solen skinnede varmt og dejligt”

Kirsten, pædagog og naturvejleder

 

 

 

Vi kan varmt anbefale Jane som tovholder på et teaterforløb. Vi havde et projekt om eventyr som varede 6 uger i foråret 2013. Jane ”gik lige” ind i personale og børnegrupperne. Hun var lydhør overfor alle de idéer medarbejder bød ind med. Jane suplerede med et væld af egne ideer Der blev dagligt dramatiseret på forskellige måder, i udklædningstøj og med hånddukker. Der blev sunget, dramatiseret og leget i højt humør. Børnene strålede og det var en fantastisk oplevelse. Jane holdt fanen højt under hele forløbet og kom velforberedt hver eneste dag og medbragte et godt humør. Der blev taget hensyn til de enkelte børns styrker og svagheder, som den pædagog hun er .Vi havde et super drama forløb med Jane og kan klart anbefale Jane, MASKELADE, til andre institutioner.

Annette Sunddahl, leder i Dagmarasylets Børnehave

 

 

Jane formåede at skabe god relation til børnene hurtigt. Hun har en ro over sig som smitter af på børnene og hun skabte plads til alle og ser børnene og deres behov individuelt. Det vi ser efter endt forløb er, at der er skabt nye relationer og børnene laver skuespil, historier i fællesskab og elsker at klæde sig ud. De formår at skabe plads til hinanden og lytte til hinanden. Det bare nogle af de ord som kan beskrive vores forløb på 8 uger sammen med Jane Hyldgaard”.

Annika, Børnehuset Toften, Ringsted

 

 

“Kan på det varmeste anbefale Jane som inspirator og igangsætter af et dramaforløb. Hun evnede til fulde at fange børn som personale. Hendes kreativitet og indsigt er stor. Hun er fuld af inspiration og engagement. Derudover har hun en pædagoguddannelse med i bagagen og det gør det bestemt ikke ringere :).”

Susanne Kristensen, Børnehaveleder i Højbohus

 

Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Jane bag MASKELADE TEATRET, hun er topmotiveret . Hun udviklede en dukketeaterforestilling fra bunden med manus, dukker, scene og superb udførelse. Forestillingen underbyggede den grundlæggende story på Ringsted Middelalderfestival 2010 om Valdemar den Store og hans ærkefjende Heinrich der Löwe, men forsynede den med alle eventyrets facetter. Vi kan kun anbefale MASKELADE TEATRET. Souschef Anette Månsson, Historiens Hus – Ringsted Museum og Arkiv.

 

 

Jane har været ansat på Østerbro Lilleskole primært i børnehaveklassen og som børnehaveklasseleder.

Jane har været en del af den tværfaglige og aldersintegrerede undervisning i indskolingen. Hun har således periodevis undervist i fagene matematik, dansk, billedkunst, træværksted, syværksted og rytmik. Rytmik har hun haft fast på skemaet i 1. og 2. kl gennem flere år.

Janes kreative færdigheder er især kommet til udtryk ved opsætning af teaterforestillinger i forbindelse med fastelavn- , jule- og sommerfester. Her har Jane flere gange både været instruktør og scenograf. I SFO har hun desuden været èn af de bærende kræfter ved det årligt tilbagevendende børne-melodigrandprix.

Jane er en meget stabil, kreativ og flittig medarbejder, der altid har et smil på læben. Hun har stor humoristisk sans og er særdeles behagelig og værdsat af sine kollegaer.

Arne Kristensen, konst. Skoleleder

 

 

 

 

Jane Hyldgaard har deltaget i forberedelserne og gennemførelsen af ”Den danske del” af kulturfestivalen i Chania på Kreta i Grækenland, foråret og sommeren 1997. Jane stod bl.a. for to dukketeaterforestillinger til festivalen. Derudover fremstillede Jane Hyldgaard og My Holst dukkerne til ”Den grimme ælling” og ”Karius og Baktus”. Hun var scenograf, dukkefører og skuespiller i begge forestillinger. Jane er meget kreativ og aktiv. Forestillingerne vakte stor beundring under festivalen.

Kirsten G. Mus, kulturformidler, kunstner og projektleder.

 

 

 

 

Jane betyder noget helt specielt for mig. Første gang jeg mødte hende var i 1999 på højskolen for Kultur, Krop og Kreativitet på Kreta, hvor hun underviste i drama og maskefremstilling. Jane er en meget dygtig, inspirerende og professionel underviser.

Stine. Elev. Skolen for Kultur, Krop og Kreativitet.

 

 

 

 

Jane har været medarbejder på ”Kultur, Krop og Kreativitet” , et kulturprojekt i Xania på Kreta i Grækenland. Hun har arbejdet som dramalærer. Hun har varetaget undervisningen i drama med et hold elever som afsluttede med en flot, til dels selvskrevet forestilling; Pandoras æske.

Derudover planlagde og gennemførte Jane et 24-timers-teater projekt for alle skolens elever i samarbejde med fire af de øvrige lærere.

Jane har også haft et maskehold, der afsluttede med en kreativ fremlæggelse.

Jane har været velforberedt og engageret i sin undervisning og bestrider dette rigtig godt.

Kirsten G. Mus, Skoleleder.

 

 

 

 

Meget spændende og lærerig undervisning. Lærte lige så stille at give slip på mig selv og smide nogle af alle de hæmninger vi jo desværre bære rundt på. Dejligt du gav os så meget medindflydelse og tillid.

En god ting ved vores forestilling var at vi alle fik en rolle med udfordringer i. I alt fald lidt af en oplevelse og en overskridelse af mine grænser. Dermed ikke sagt, at det ikke var positivt, for det var mildest talt skide sjovt!

Jane du er alle tiders skide gode lærer og inspirator. Du er og bliver min guru!

Berit. Elev drama, Skolen for Kultur, Krop, Kreativitet

 

 

 

 

Klaphånd til dig Jane! Det har været helt fantastisk godt at have drama.

Drama weekend på 24- timer non stop var bare TRES BIEN

Ditte. Elev Drama, Skolen for Kultur, Krop, Kreativitet

 

 

 

 

Utrolig spændende fag. Fedt at få lov at virkeliggøre sine indtryk, -samt følelser af folk og sig selv. Har lært om opbygning af et ansigt og hjulpet mig kreativt.

Jane du er en god lærer og jeg kan godt lide måden du fremlægger dit arbejde på. Jeg har været meget glad for faget og kommer til at savne det.

Anu. Elev Masker, Skolen for Krop, Kultur, Kreativitet